torsdag den 21. juni 2012

Så er Anna og jeg gået igang med at sy patchwork.
Vi har hjulpet hinanden med at få klippet karton og stof.
Her er Anna igang med at sy delene sammen :-)
Bolden er næsten færdig - den blev rigtig flot.
Anna vil give den til lille William som skal være storebror til november.

Jeg er gået igang med 2 næsten ens bolde til min niece's små tvillingedrenge,
som kommer til verden i november måned. Håber de bliver glade for dem.



tirsdag den 12. juni 2012

Ude i haven bor Dumbo og Pjuske - 2 søde kaniner som vi arvet efter vores søde veninde Lena.
Her er det Dumbo der gnasker æble :-)

Igen Dumbo - hun er meget madglad ....
vil prøve at finde et billede af Pjuske til i morgen, så I kan se hvor skøn han er.


søndag den 10. juni 2012


Foto
Hold da op hvor Anna og jeg har hygget os idag. Imens Jan var på arbejde klippede og klistrede vi dette lille hundehus af en skotøjsæske med ringeklokke, postkasse, græs m.v. Hunden er en sang som Anna selv har digtet til vores lille hund Nugga og som skal synges på lørdag når Nugga bliver 2 år :-) 
Så må det godt snart blive lidt bedre sommervejr. Blæst, regn og rusk er ikke lige min kop the i det lange løb. Har lige købt en skøn liggestol, som jeg snart håber kan blive taget i brug.
Ser det ikke hyggeligt ud !

Det har ellers været en ret så afslappende søndag - efter en dejlig lørdag på Dragør Marked med min skønne datter. Vi fik en masse bamser med hjem - min datter Anna på 11 år er fuldstændig vild med bamser og kan slet ikke få nok af dem.

Men jeg fik da støvsuget og vasket lidt gulv og lige p.t. overvejer jeg om jeg skal gå ud og bage lidt muffins :-)

Anna og jeg har været på mor/barn kursus hos Specialkøbmanden (kan helt klart anbefales), hvor vi lærte en masse om hvordan man dekorerer cupcakes.
Anna's fantastiske cupcakes, som hun dekorerede til sin klasse da hun blev 11 år.

lørdag den 9. juni 2012

Velkommen

Velkommen til min blog.
Her vil jeg vise lidt fra min hverdag og dele nogle af mine tanker med dem som har lyst til at følge med.

Meget af min fritid bruger jeg på min skønne familie.
Her et billede af min dejlige shih tzu. Hun fylder 2 år her den 16. juni og hedder Nugga.